Du har garanteret set det i amerikanske film: reporteren styrter direkte videre fra en vigtig hændelse, enten til en telefonboks, hvor han indtelefonerer sin prisbelønnede artikel, eller direkte til skrivemaskinen for at klapre løs på den i få minutter, rive papiret ud af den og give den til sin forbløffede redaktør, der falder i svime over den.
Den slags klichéer får mange til at tro, at skrivning bare er noget, der kommer sådan — ned fra den blå himmel — og hvis det ikke gør, så er det for svært, og de giver op.
Det kan sagtens lade sig gøre at skrive sådan, ja, men det kræver tankevirksomhed og planlægning først.
Ligesom i skolen
Da jeg kom i gymnasiet, kom der anderledes tryk på lektierne, og jeg var ofte i sidste øjeblik med at lave dem. En dag opdagede jeg, at vi havde stil for til dagen efter, og det havde jeg helt glemt.
Min normale procedure havde hidtil været at skrive en kladde, rette i den, tænke, rette, skrive stilen pænt ind, og hvis læreren krævede en disposition, så gav jeg ham den — taget ud fra den stil, jeg var kommet frem til.
Heldigvis var der ikke tid til alt det, den dag jeg havde glemt at lave lektierne, så jeg var nødt til at være mere effektiv.
Jeg tænkte over emnet og skrev dispositionen først.
Dernæst tænkte jeg mere og skrev stikord ned i forbindelse med hvert punkt i dispositionen.
Og så skrev jeg stilen direkte ind (dvs. skrevet med blæk, klar til aflevering).
Min karakter? Helt i top, hverken bedre eller dårligere, end jeg plejede at få.
Planlægning betaler sig
Med tiden fik jeg bedre karakterer, da jeg i stedet for at starte dagen inden, begyndte i god tid. Hver gang jeg fik et nyt indfald, der skulle med i stilen, skrev jeg det ned på mit stikordspapir med dispositionen. Nogle dage (eller dagen) inden skrev jeg stilen direkte ind.
I dag benytter jeg stadig den metode.
Til de små arbejder, som fx blogposter, skaber jeg hele forarbejdet i hovedet.
Til større værker som bøger eller rapporter, skriver jeg det ned.
Det hænder ofte, at jeg flytter rundt på afsnit senere, eller sletter eller tilføjer større afsnit, og så er det jo rart, at vi i dag har computeren og tekstbehandling i stedet for blæk og blækviskelæder.
Men det sparer mig helt sikkert for en masse tidsspild at arbejde på den måde.
