Som forfatter er sproget dit værktøj.
En kunstmaler benytter pensel og maling. En billedhugger udtrykker sig med hammer og mejsel. Men en forfatter danner billeder ved hjælp af sproget.
Det undrer ikke ret mange, at en musiker træner dagligt ved sit instrument, eller at en frisør jævnligt tager på kursus for at videreuddanne sig. Men af en eller anden grund mener en del, at når man er forfatter, så har man en kunstnerisk frihed til at mishandle og bruge sproget, som man vil.
Bare man udtrykker sig i digte, behøver man ikke at kunne stave. Hvis man skriver prosa, kan det være lige meget med grammatikken.
Jeg er ikke enig.
Såvidt det er dig muligt, bør du hele tiden dygtiggøre dig sprogligt. Udfordr din egen viden. Tjek ord, du er helt sikker på stavemåden af. Du tager måske fejl? Eller stavemåden er ændret?
Hvis du nu var blikkenslager, og du sjuskede med dit håndværk, så ville du vide, at dine kunder kom til at lide under det. Utætte vandrør, dryppende vandhaner osv.
Men dine læsere kommer også til at lide under det, hvis du ikke kan dit håndværk som forfatter.
Hvem skal læseren kunne lære noget af? I dag, hvor 90 % af danskerne skriver dårligt og forstår det læste dårligt, har du et ansvar for ikke at medvirke til denne sproglige forringelse.
Ja, mange er nærmest analfabeter i dag, men det betyder ikke, at så kan du bare sjuske. Det betyder, at for dig – hvor der er tale om dit håndværk – skal det være endnu vigtigere at skrive korrekt og forståeligt.
Her vil jeg lige gøre opmærksom på, at hvis du staver dårligt som følge af ægte ordblindhed (som er sjælden), så skal du ikke lade det hindre dig i at blive forfatter. Så må du bare sørge for, at du får en god korrekturlæser til at tjekke dit manuskript.
Hvis du bare staver dårligt, fordi du er sjusket og doven, så ditto – frem med pengepungen, og betal dig fra dig.
Hvor kan du lære om det danske sprog?
Selv var jeg heldig at få en fantastisk dansklærer (Flemming Bjarnø) i 1. real. Men der er specialkurser, du kan tage i dansk. Både på aftenskole og via brevkurser. Du kan også få tips og stille spørgsmål på den danske nyhedsgruppe om sprog. Så vidt jeg husker, hedder den dk.videnskab.sprog – vær dog opmærksom på, at som i alle andre nyhedsgrupper kan tonen af og til være rå og modbydelig. Ignorer det, og lær det, du kom der for, fx at der er mellemrum før tøveprikker … at “internet” staves med lille “i”, at “pc” staves med småt og at det hedder “en pc”, “to pc’er” og ikke omvendt.
Jeg modtager også månedlige sprogtips fra TjekSproget.dk – de er gratis og lærerige, og du kan købe små hæfter med årets sprogtips.
Retskrivningsordbogen findes på nettet.
Der er masser af muligheder i dag for at videreuddanne sig med sit værktøj – sproget. Så gør noget ud af det 
Af ren nysgerrighed, hvilken undersøgelse eller lignende siger at 90% af danskerne skriver dårligt og forstår det læste dårligt? Jeg kunne godt tænke mig at læse mere om den sag.
Det siger min egen, totalt uvidenskabelige undersøgelse.
Når jeg kommer frem til, at 90 % af danskerne skriver dårligt og fortår det læste dårligt, så bedømmer jeg det ud fra de e-mails, jeg modtager, ud fra de blogindlæg, jeg læser, ud fra de avis-artikler, jeg læser, indlæg på diverse forummer og nyhedsgrupper, og også ud fra, hvordan sproget skal være i bøger, artikler og reklamer.
En reklame for “herre sokker” sælger nemlig langt, langt bedre end en reklame for “herresokker”, selv om sidstnævnte er stavet korrekt, og førstnævnte ikke giver mening.
Held og lykke med dine manuskripter.