En almindelig teknik, der bruges i stor stil, er, at der startes med sætningens væsentligste ord, hvorefter der fortsættes i passiv.
Læsningen gøres ikke ligefrem nemmere, når sådanne metoder benyttes, og skribenten tilføres et image af værende en selvhøjtidelig person.
Hvis det ikke forekommes læseren, at mine tekster normalt skrives på den måde …
så har du ret! Og det er en frygtelig måde at skrive på!
Passiv bør ikke alene undgås. Du skal slet og ret lade være med at skrive i passiv. Punktum.
Folk, der bruger passiv, forsøger ofte at dække over en vis usikkerhed.
Vi har alle set breve fra skatte- og andre uvæsner. De er ofte skrevet med en hel del brug af passiv, og de er lige så ofte totalt uforståelige. Men det giver, tror afsenderen, et indtryk af autoritet.
Autoritet, min bare …!
Tag ansvar for det, du skriver.
Skriv “du” og “jeg” og ikke “man” eller i passiv.
Så får du letlæste og letforståelige tekster.
Du giver indtryk af at være en aktiv person, og ikke bare en selvhøjtidelig løjser, der prøver at gøre sig vigtig.
Din skriveøvelse for i dag?
Skriv min indledning om – i aktiv! Gør det i hånden og på et stykke papir.
Jeg er enig med dig i, at salgstekster skal forstås for at sælge. Jeg erkender også, at det sproglige niveau hos mange i dag er faldet så drastisk, at det vi i dag kalder gymnasie-dansk mange steder svarer til det jeg kunne for tyve år siden da jeg startede i 9. klasse.
Så hører enigheden måske også op.
For jeg *nægter* at lade mig styre af hvad andre forstår. Bliver jeg tilpas vred i et svar på en e-mail så skriver jeg teksten hurtigere end de fleste rammer tasterne, og jeg bemærker ikke om der falder en passiv form eller to af. Hvis ikke jeg skrev mine tekster i den mere “neutrale” passive form var jeg tvunget til at udtrykke mig med ord, som ville fornærme folk langt mere end tilfældet er.
Dog er jeg enig med dig i, at intet er så kedeligt som brugen af ordet “man”… Nærmest et alibi for en bestemt holdning. “Man mener”, “man siger”, “man tænker”.
Tak for en provokerende artikel, der med vanlig elegance giver os chancen for at udfordre os, og den måde vi skriver på.
Jeg fortæller andre, at de ikke skal redigere i teksten, imens de skriver, men selv kan jeg ikke lade være med at gøre det.
Okay, jeg er produktiv nok, så jeg har accepteret, at det bare er min skrivestil, og at jeg ikke kan slappe af og skrive videre, hvis jeg ved, at der er en fejl et sted bagude.
Jeg tror, at jeg på samme måde opdager det, hvis jeg begynder at skrive i passiv.
Til gengæld er jeg begyndt at blive bedre til at hæve lix-tallet og undlade så mange bindestreger, som jeg plejer at bruge i ord, for at de skal være lettere at læse. Det skete vist, da jeg opdagede, hvordan teksterne var i ungernes læsebøger her i Frankrig. De havde et lix-tal, som jeg slet ikke var vant til, at voksne kunne håndtere.
Uanset hidsighed mener jeg, at aktiv giver et bedre sprog, og jeg er altid ude på at skrive i et bedre sprog. Ikke for at behage svage læsere, men for at behage mig selv.
Dixi
Godt, at du kan lide provokationen og bruge den til det formål, den var tiltænkt.