Skriveøvelser er andet end bare skalaer for skribenten. Skriveøvelser sætter også gang i kreativiteten og overvinder eventuelle skriveblokeringer. Så her kommer en hurtig en af slagsen.

To navneord og fem minutter

Hvis du vil lave denne øvelse flere gange – du vil aldrig få samme resultat to gange i træk – kan du skrive en lang liste af navneord, og hver dag vælge to stykker.

Udstyr dig med fuldkommen ro, papir og blyant eller computer, og et minutur, som du sætter på fem minutter, lige så snart du har dine navneord klar.

Så vælger du tilfældigt to navneord. Hold dig fx for øjnene, og prik med en blyant to steder på papiret, hvorpå du har skrevet ordene. Eller nummerer dem, og slå terninger eller hvad du nu vil for at vælge så tilfældigt som muligt.

Når du har valgt ordene, starter du på at skrive, om du må ikke stoppe med at skrive på noget tidspunkt. Hvis du ikke kan finde på noget, så skriv hellere noget vrøvl end ingenting. Fortsæt med at skrive, til uret ringer.

De to navneord, du har valgt, skal indgå i teksten i første afsnit, dvs. helst inden for de første to-tre sætninger.

Denne lille øvelser tager ikke meget tid – fem minutter – men den sætter god gang i fantasien, og du kan have gavn af den, uanset om du skriver fag- eller skønlitteratur.

Hvad er det lige præcis, der gør en vits morsom?

Det handler vel i høj grad om fortællerstil, hvadenten det foregår mundtligt eller skriftligt.

For et års tid siden var vi på besøg hos nogle mennesker, hvor værtinden fortalte en vits, som jeg kendte. Hun fortalte den dårligt, og folk trak kun lidt på smilebåndet, da hun var færdig. Så sagde min mand, at han kendte vitsen i en lidt anden version, hvorefter han fortalte den på sin måde, og folk hylede af grin. De kendte pointen fra værtindens fortælling. Så hvad gør forskellen?

Her er lidt du kan øve dig på i en vits, sådan som jeg har læst den i går. Hm, det bliver ud fra hukommelsen, for den var desværre blevet smidt væk i mellemtiden:

Bemærk, jeg pynter ikke på den for at få den til at blive morsom. Jeg fortæller den, sådan som jeg husker den, og lad mig se, om du kan peppe den op, for jeg har en idé om, at der er potentiale i den.

En mand kommer på arbejde med kradsemærker på armene og i ansigtet. En kollega bliver bekymret:

- Hvad er der dog sket? Du ligner en begravelse.

- Det har du mere ret i, end du tror. I går var jeg rent faktisk til min svigermors begravelse.

- Åh, det må du undskylde. Men hvordan har du fået de kradsemærker?

- Ehem, problemet var, at min svigermor ikke ville have, at jeg begravede hende.

Kan du skrive en hel historie i 140 tegn?

Twitter sætter begrænsningen på netop dette antal. Hvis du har lyst til at være med på udfordringen, så log på www.twitter.com/roman140 med kodeordet udfordring – så må vi se, hvordan det går jeg har givet startskuddet.

Hvad er din første reaktion, når nogen giver dig en blok/kuglepen/dokument og siger: Prøv, skriv?

Skriver du?

Og hvad skriver du?

En god beskrivelse er ikke så let at lave, som man måske tror. En god beskrivelse skal indeholde lige nøjagtig ord nok til at kunne beskrive handlingen, stedet, personen. Ikke for mange – det bliver kedeligt. Ikke for få – så ryger forståelsen.

Her er en lille øvelse:

Beskriv reglerne i 7-kabalen.

1) Enten som en teknisk forfatter eller 2) Som en skønlitterær forfatter, hvor bedstemor vil lære sit barnebarn at lægge kabale.