Kategorier

Skriv en bog uden at skrive den selv og næsten gratis

Okay, du er nok her, fordi du kan lide at skrive, men der er ikke noget galt i at gøre tingene hurtigt og effektivt, og hvis du kan få tusind andre til at skrive din bog på én gang, så går det hurtigere, end hvis du selv gør det. Her kommer nogle tips til, hvordan du kan få det gjort – så godt som gratis endda.

For en del år siden udkom der en bog, der omgående blev en bestseller. Den hed “Koen har fire hjørner”, og den var skrevet af en masse elever. En skolelærer havde samlet alle perlerne fra elevernes stile i en sjov bog.

Noget lignende er sket her i Frankrig, dog endnu smartere.

Nogle unge fyre lavede en hjemmeside og opfordrede folk til at skrive om en bestemt slags oplevelser på den.

Disse oplevelser blev senere samlet i en bog, der blev en bestseller i løbet af rekordtid. Den er nu også hylemorsom!

Hjemmesiden eksisterer stadig, og folk skriver stadig på den i massevis, så noget siger mig, at der bliver basis for en to’er.

Du kan også gøre det mere beskedent, men stadig effektivt. Hvis der er et bestemt emne, der interesserer dig, så find nogle eksperter, du kan interviewe, evt. per e-mail. Så behøver du bare at kopiere og indsætte i din bog.

8 comments to Skriv en bog uden at skrive den selv og næsten gratis

  • abbas

    hej jeg heder abbas og er 16 år. Gå i 9 klasse har haft meget lyst til at skrive en bog. Den grund der gør at jeg har lyst, til at skrive en bog er ud fra min verden. Og de tider jeg har oplivet som fertig og lille der jeg boede i iraq. Og golf krigen og meget andet og danmark og hvordan det er at leve som indvandrer og meget mere. Mit bud vil være at forklar andre hvad der er med indvandrer og deres bagrunde. Og meget mere.

  • Britt Malka

    Det er aldrig for tidligt eller for sent at gå i gang. Og nu har du i hvert fald både emne og mål. Held og lykke med din bog.

  • abbas

    jeg vil bare have at nogen hjælper mig. Med at skrive en bog, jeg hved ikke hvor jeg skal henne for at få hjælp til at skrive den. Håber at der nogen der vil hjælpe mig.

  • NBB

    Hej Abbas

    Jeg er interesseret i at høre din historie, og kan evt. give dig et par fif. Jeg har selv skrevet artikler (primært til fagblade) og mindre krimi-noveller for sjovs skyld. Derudover har jeg en blog på tv2.dk med flere hundrede læsere hver måned.

    Har du en e-mail adresse jeg kan kontakte dig på?

    Mvh. Nicolai

  • Marie

    Jeg lever et normalt liv som en 15 årig pige i århus centrum. Min mor og far blev skilt da jeg var 7 uger og da jeg blev 3 år mødte min mor sin nuværende mand.
    Min biologiske far har altid overset mig og har set alcohol som sit farvorit barn.
    Da jeg i 7. klasse var meget forelsket i en dreng fortalte jeg ham min hemmelighed i bytte for hans største hemmelighed..
    Men da han hørte det begyndte han bare at grine og gik..
    Siden da har jeg sat spørgsmålstegn ved mig selv, er jeg god nok? Er jeg så nspecil og fantastisk som min mor siger, eller er det bare en ting alle forældre skal sige?
    Jeg har skiftet skole 3 gange og føler aldrig helt jeg kan gøre ting godt nok..

    Jeg skrev det her som en slags tilståelse.. Jeg går ikke udfra nogen læser det.. Men jeg vil gerne skrive.. Bare noget.. Et eller andet som kan få min tunge sten på brystet lettet for noget tid..

  • Britt Malka

    Hej Marie – jo, nogen læser skam din kommentar, og sandsynligvis også flere end bare mig.

    Der er mange ting, jeg har lyst til at svare dig, men jeg vil gøre det så kort som muligt :)

    Først og vigtigst et spørgsmål til dig: Du skriver, at du er i tvivl om, hvorvidt du er “god nok”. God nok til hvad? Og du føler ikke, at du gør tingene godt nok. Godt nok til hvad? Til at blive verdensmester i tennis?

    Okay, jeg forstår godt, hvad du mener … Men du vil få et lykkeligere liv ved at ændre din tankegang. Jeg vil anbefale dig at læse en tekst, som min mand har skrevet om selvværd: http://www.malka.dk/sundhed/selvvaerd.html

    Den er IKKE som andre artikler. Du lærer faktisk noget helt nyt.

    Og nej, man skal ikke som forælder bare sige “du er speciel og fantastisk”, hvis man ikke mener det. Derved gør man sine børn en bjørnetjeneste (dårligt), og din mor har været klog nok til at forlade en alkoholiseret mand og herefter vente i tre år på at finde den mand, hun stadig er sammen med 12 år senere. Det lyder som en ganske fornuftig mor, du har.

    At en mand er biologisk far vil ikke sige noget som helst andet, end at han har lagt nogle celler til en vigtig proces. Disse celler kunne, meget groft sagt, lige så godt være endt i toilettet. Det fortæller intet om hans person. Det betyder dermed, at en sådan person ikke behøver at være vigtig for dig. Han vil aldrig have større vigtighed for dig, end du selv giver ham, og selv om det kunne være ønskeligt at blive elsket af sin biologiske mor og far, så er det langt fra altid, at det sker.

    Hvorfor har du skiftet skole tre gange? For at flygte fra problemer? Eller pga. flytninger i det hele taget? Tænk over det svar, du giver. Hvis du har prøvet at flygte, så har du også allerede nu lært, at det kan man ikke. Brug den lærdom.

    I øvrigt har du ret i, at skrivning kan være en terapi i sig selv. Før dagbog i perioder, hvor du har behov for det. Skriv om alt det, der er surt, og det, du hader, og det, der gør dig trist. Skriv om det, der gør dig glad og lykkelig. Og husk det sidste :) Det sure kan være godt at få renset ud af kroppen. Det søde er det, du skal tage med dig hver dag.

  • Jeg synes Maries emne godt kunne ende som en rigtig spændende blog. Den kunne sagtens blive oprettet på http://www.blogger.com, og kunne nemt få mange læsere. Især hvis du lytter til Britts gode råd.

    Mange af de svar du finder vil være glimrende forslag til artikler på sådan en blog, og kunne hjælpe mange med lignende problemer. Hvis du derefter bruger bannerannoncer og Google Adsense kunne det faktisk blive et tema som kunne være med til at gøre det lidt sjovere at dele informationen. Det er nemlig ingen skam at tjene penge på at dele sine skriverier. Du bruger trods alt en del tid på at dele erfaringerne, og derfor kunne det at bygge en indtjening på temaet måske også virke motiverende for at dele endnu mere. :-)

    Held og lykke med projektet.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>