For første gang i mit liv har jeg lige tænkt: Kan det ikke være lige meget?
Ordet var “opsummere”, og jeg skulle rette en tekst, hvor det var skrevet med et m. Eftersom årene i Frankrig har sat deres spor, var jeg i tvivl, om det var med et eller to, og så var det, at jeg tænkte … “Kan det ikke være lige meget?”
Jo, her, sandsynligvis, fordi hvem som helst, der læser teksten, vil forstå den korrekt, uanset om den er stavet med et eller to m’er. Med andre ord er det på samme måde.
Men det er ikke altid ligegyldigt. Nogle gange kan betydningen ændre sig væsentligt, hvis ordet er stavet forkert eller delt forkert.
I øvrigt er det også hamrende irriterende at læse en tekst, der er fyldt med stavefejl eller grammatiske fejl. Også selv om man forstår meningen.
Derfor: Nej, det kan ikke være lige meget. Gør dig umage, når du skriver. Tjek ordenes stavemåde. Skriv så korrekt, som du kan.
