Reglerne, dvs. de fleste forfattere, der underviser andre i at skrive, siger, at det første manuscript holder du hemmeligt. Først når du er helt færdig og evt. har tjekket manuscriptet igennem og lavet rettelser, skal du vise det til andre. Men hvad hvis du nu går i stå midt i skrivningen og ikke kan komme videre?
Det skete for mig. Jeg havde skrevet godt 10.000 ord (49 sider), og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme videre derfra.
Jeg vidste, hvor jeg ville hen, men jeg vidste ikke, hvilke byer jeg skulle komme forbi, og jeg var bange for at køre i ring og blive kedelig.
Så jeg brød reglerne og printede “bogen” ud, sådan som den var nu, da jeg slap den for mere end tre måneder siden. Jeg fik min mand til at læse den.
Det er vigtigt, at hvis du også bryder reglerne på denne måde, at du finder en person, som du har fuld tillid til, og som ikke vil kritisere bogen. Meningen er, at du skal hjælpes videre. Ikke kritiseres.
Efter at have læst de 49 sider sagde min mand, at han godt kunne lide den, og at han kunne se, hvor jeg ville hen. Dernæst gav han mig nogle idéer til, hvordan jeg kunne nå derhen, hvor jeg ville.
Kort efter var jeg i gang med at skrive igen, og jeg nåede nemt dagens mål, som var 2.000 ord. Faktisk skrev jeg godt 2100 ord, og jeg er tilfreds med resultatet.
I morgen går jeg videre. Det er nemlig vigtigt, at værket ikke får lov at ligge for længe. Helst skal du (og jeg) skrive dagligt, mens historien og personerne er i frisk erindring.