Kategorier

Er skrivemaskinen forældet?

I en af mine lærebøger om at blive forfatter – den har nogle år på bagen – nævnes skrivemaskinen som et uundværligt instrument. Ha! tænkte jeg. I dag er der vel ingen, der kunne drømme om at bruge en skrivemaskine.

Men der er faktisk fordele ved dette bedagede skriveinstrument. Fordele, du dog også kan opnå ved hjælp af en computer, hvis du bruger den rette teknik.

Skriv om

Det første manuscript bør du skrive så hurtigt som muligt. Tænk ikke på stavefejl, forkerte formuleringer, kommaer, tastefejl eller andet. Bare skriv, skriv, skriv!

Så kommer tiden til at redigere og forbedre. Det er jo så let med en computer. Du gør bare ind og retter et “d” til et “f”, flytter et afsnit eller to, og sletter måske endda nogle ord.

Det er måske bare ikke godt nok.

I gamle dage, hvor forfattere brugte skrivemaskiner, var det ikke blot rettelser, der blev foretaget. Det var hele omskrivninger i mange tilfælde. Hvert et ord og afsnit blev kritisk vurderet. Den samme effekt kan du ikke opnå, når du sidder og laver ændringer på computeren.

Fra grunden

Da jeg skulle skrive et af mine it-hæfter om, valgte jeg at have det opslået ved siden af mig og skrive det hele igen.

Det tog mig kun en uge, og jeg var meget tilfreds med resultatet. Den metode betød, at jeg havde gennemgået alt det, jeg havde skrevet tidligere. Intet var blevet glemt eller overset. Hele afsnit blev fjernet og nye tilføjet.

Du har samme mulighed, når du har skrevet første manuscript.

Print det hele ud, læs det igennem, og skriv kommentarer og ændringsforslag på det udprintede manuscript.

Læg det herefter ved siden af dig, og skriv det hele en gang til. Du vil uvilkårligt rette op på sproget, forbedre det, fjerne kedelige passager (som er for kedelige til at blive skrevet igen) og alt i alt få et meget bedre resultat, end hvis du bare finder bogen frem i dit tekstbehandlingsprogram og pudser lidt på det hist og her.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>