Kategorier

Artikler – hvorfor tre-trins-artiklen ikke er nogen god idé

Forleden skrev jeg 7 tips til hurtigt at få skrevet en artikel, men hvert af tipsene er ikke lige gode. Har du tænkt over, hvorfor tre-trins-artiklen måske ikke er så smart, hvis du vil sætte den på en artikeldatabase?


Tre-trins-artiklen

Kort fortalt skriver du en tre-trins-artikel i tre trin:

* I introduktionen skriver du, hvad du har tænkt dig at skrive om i artiklen.

* I selve artiklen skriver du det.

* I konklusionen til sidst opsummerer du det, du lige har skrevet om.

Det kan være smart nok til et blogindlæg, men når det handler om artikeldatabaser, er det ikke noget godt valg.

Hvad er målet med din artikel?

På en blog vil målet med din artikel være at blive læst på stedet. Og helst skal folk læse andre blogindlæg og komme tilbage.

På en artikeldatabase er målet at få folk til at besøge din side og handle. Enten købe noget dér eller tilmelde sig din liste eller lignende. Uanset hvorfor, så er det målet, at folk skal gå fra din artikel og til din hjemmeside.

Sådan får du folk til at klikke på dit link

Hvis folk får en fint afrundet afslutning, som fx hvis du følger tre-trins-artiklen, så vil de stoppe, dér, hvor der næsten i bogstavelig forstand står “slut”. Derfor skal din slutning være meget mere åben og faktisk føre hen imod din bioboks (ressourceboks), altså den boks, du får lov at have med oplysninger om dig selv og links til andre sider.

Folk skal ikke kunne se, hvor din artikel stopper, og hvor ressourceboksen starter.

Det kan du gøre ved at skrive en løsning på et problem til sidst, og så føre det videre i din bioboks og fortælle dem, hvor de kan høre mere om løsningen.

Tror du folk vil klikke?

Hvis du får mere end 10 % af læserne til at klikke på din URL, så er det flot!

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>